Om balladerne

Balladerne har været brugt i hverdagen og til fest og af både høj og lav.
De er mundtligt overleveret  gennem århundreder helt tilbage fra 1200-tallet.
Først i 1500-tallet begyndte man at skrive balladerne ned – adelsfrøknerne gjorde det.

Vore vigtigste kilder:
• DGF (det stor værk Danmarks Gamle Folkeviser, Svend Grundtvig)
• 6 indgange til balladen af Thorkild Knudsen
• Leif Varmarks balladeskolen.dk

Desuden henter vi viden og inspiration fra de mange balladefolk vi møder, bl.a.  på Folkekulturværkstedet Broby Gl. Skole ved Sorø.

Vil du vide mere?
Se hvad Lene Halskov og Sigurd Kværndrup har skrevet:

• "Kædedans i Danmark ", en interessante artiklen af Lene Halskov fra årsskriftet Folk og   Kultur 2005, der udgives af Foreningen Danmarks Folkeminder.
Forfatteren dokumenterer skikkens tidligste oprindelse og fremlægger et udvalg af kilder, der belyser den danske kædedanstradition fra middelalderen og frem til begyndelsen af 1900-tallet - til instrumentalmusik og til (ballade)sang.

Den østnordiske ballade- oral teori og tekstanalyse, Sigurd Kværndrups doktordisputas fra 2008. Forfatteren giver den første samlede læsning af DGF og af Sveriges Medeltida Ballader.
Den østnordiske ballade dækker over middelalderlige ridder- og trylleviser, fiktive kordanse. (Museum Tusculanums Forlag)

• Tekster fra nordisk ballademøde i Växjö. 
Falsterpiben er blandt andet blevet inspireret af mødet med de andre nordiske balladetraditioner.
Se evt hvad der kom ud af at samle nordens balladetraditioner under et tag for en stund.